En ny digital platform giver dig styringsværktøjerne til et godt byggeforløb.
Selvbygger+ er navnet på en ny platform for private, der ønsker et simpelt og godt overblik over deres byggeprojekt. Platformen hjælper dig som bygherre med at holde styr på budget, aftaler med håndværkere samt tidsplanen. Desuden er det muligt at stille professionelle rådgivere spørgsmål online undervejs i byggeprojektet.
Den grundlæggende idé er kommet igennem en længere årrække hvor vi har rådgivet private i deres byggeprojekter – ofte når problemerne var opstået og det kan give nogle udfordringer at løse efterfølgende.
Vores oplevelse er desværre, at flere og flere private oplever dårlige byggeforløb hvor det der skulle være et drømmeprojekt nærmest ender i et mareridt som tærer hårdt på familien der bygger. Ofte er det kommunikationen der går galt. F.eks. udarbejdes der ikke skriftlige aftaler, som så giver anledning til diskussioner vedr. økonomi.
Samtidigt ser vi også tidsplaner der skrider gang på gang fordi tidsplanen ikke får fokus. Det vil vi gerne ændre med vores tidsplanmodul hvor det for den private bliver simpelt at udarbejde tidsplanen i samarbejde med håndværkerne inden opstart.
Desværre oplever vi også i en travlt byggebranche at kvaliteten ikke altid er god på det udførte arbejde. Hvis det opdages i tide kan det som regel udbedres forholdsvist nemt for håndværkeren inden arbejdet igen kan fortsætte. Med spørgsmålsmodulet bliver det muligt for dog som bygherre at tage billeder af f.eks. en dampspærre eller et gulv hvis kvaliteten undrer dig. Det kan også være dit eget arbejde du ønsker sparring til, så hjælper vi gerne.
Det er Kent Poulsen og René Mallin der står bag platformen. De er begge uddannet tømrere og bygningskonstruktører med mere end 15 års erfaring i byggebranchen.
Det betyder meget for os, at private oplever en god byggeproces, så vi får de gode byggeprojekter tilbage som giver rolige nætter og overskud til et byggeprojekt som for mange kan være en stor mundfuld. Det er nemlig nødvendigt med overskud og overblik for at få succes med dit byggeprojekt.
Lige nu kører vi BETA-test på de første moduler og forventer en endelig lancering omkring d. 1. juni 2021.
Indtil da er du meget velkommen til at skrive dig op til vores nyhedsbrev – det kan du gøre her; www.selvbyggerplus.dk
Held og lykke med dit drømmeprojekt og LIVSVÆRK.🏡