I et skønt naturområde ud til Limfjorden har vi tegnet et rød teglstenssommerhus. Det er et sommerhus, som er tegnet med en klar intention om, at orienterer boligens rum med kig ud til fjorden og sigtelinjer ud til naturen. Huset kommer til at ligge omgivet af træer som ændrer udtryk og karakter i takt med årstidernes skiften.

Facaderne er bearbejdet ud fra tanker om at den røde facade skal stå i kontrast til grundens grønne identitet. Materialerne er valgt med et fokus på vedligeholdelsesfrie robuste materialer, som vil kunne holde i mange år og modstå det barske klima. Ligeledes kan beklædningsteglen genbruges eller udskiftes lokalt hvis de bliver beskadiget. Tanken er et sommerhus der kan stå i mange år.

Indvendig omfavnes man af en rolig atmosfære der bygger på naturlige materialer. Gennemgående er en teglstens bænk, der danner vindueskarm eller siddeniche langs vinduerne. Over siddehøjde erstattes teglstenene af vægge beklædt med varmt organisk træ som referer til træerne på grunden og naturen. For at trætte en masse lys ind i boligen udformes taget med ovenlysvinduer langs tagets ryg, der er gjort fladt. Dette skaber en unik stemning i rummene og et helt særligt lys fra oven.

Udemiljøet holdes vildt og naturligt omkring huset så naturen kan opleves på tæt hånd. For at kunne nyde grunden til fulde etables der to terrasser, en mod udsigten mod nord og en mod syd med masser af soltimer. Orangeriet mod nord fungerer som en overgangszone mellem boligen og naturen. Set sted der forlænger sommeraftnerne ude. Med store foldedøre skabes der en fyldende overgang mellem indvendige og udvendige opholdsrum.