Funkis villa 

Modernistisk stilren villa på en skrående grund. 

 

Projektnavn //CR09
Årstal // i gang
Bygherre // Privat
Type // Tilbygning og Renovering af villa

Funkisstil

Villaen er gennemgribende renoveret i en funkisstil. Den åbner sig op ud til baghaven og lader dagslyset fylde rummene, som giver boligen en moderne og lys atmosfære.

På en skrånende grund i Aalborg ligger denne villa, hvor den eksisterende struktur er bevaret og udvidet med en tilbygning, der forbinder huset til haven. En minimalistisk villa, der er karakteristisk ved brugen af naturlige materialer og rene linjer. Facaden er præget af cedertræsbeklædning, som skaber en varm og indbydende atmosfære. Der er en harmonisk integration mellem carporten og resten af bygningen, hvor lamellerne i cedertræ skaber en elegant overgang og afskærmning uden at blokere for lyset.

Den oprindelige kælder, der før kun bestod af praktiske rum forvandles til boligens værelsesafdeling, samt bibeholder nogle praktiske funktioner i den mere lukkede del.  Den centrale trappe skaber en naturlig overgang mellem etagerne og tilføjer lys ned til kælderen. Fra alle værelserne er der direkte adgang til haven.

På den øverste etage er køkken og stue samlet i en åben planløsning, der skaber et sammenhængende og rummeligt opholdsareal. Fra stuen er der udgang til en stor terrasse med overdækning og skærmende lameller i cedertræ, der giver familien privatliv og en direkte forbindelse til naturen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Terrassen fremstår som en forlængelse af boligen – et indbydende fristed, der strækker sig ud i den grønne have. Omkring terrassen bidrager små træer, vilde blomster og blødt græs til en naturlig og afslappet stemning, som understreger den dybe forbindelse til naturen.

Funkis villa

Ønsker du mere plads i din eksisterende bolig ?

Livsværk

Skudehavnsvej 30, 9000 Aalborg