Minimalistisk villa
På en skrånende grund i Roskilde udnytter boligen sin høje placering med en diskret, men imponerende udsigt over Roskilde Fjord fra første sal. Arkitekturen er designet til at skabe en følelse af ro og funktionalitet.
NV18 //
LIVSVÆRK
Nybyggeri // Villa
Arkitektur og byggerådgivning
Minimalisme
Minimalistisk arkitektonisk tilgang, hvor funktionalitet og enkelte former er i fokus.
Nybyggerprojektet i Roskilde er placeret på en skrånende grund og er designet med en minimalistisk arkitektonisk tilgang, hvor funktionalitet er i fokus. Facadernes klare linjer og enkle former reflekterer tankerne bag projektet, som balancerer mellem åbne og lukkede rum. Arkitekturen inviterer til uforudsigelige oplevelser, hvor designet overrasker, som når facaden er trukket frem for at skabe en beskyttet overgang til indgangspartiet, der først afsløres, når man bevæger sig rundt om bygningen.
Udearealet er opdelt i zoner, der både inviterer til leg og afslapning. En terrasse åbner sig mod haven, mens et spaområde og en grillplads skaber rammerne for hyggelige aftener. Facaden mod vejen er lukket for at skabe privatliv, mens huset åbner sig mod haven, så masser af naturligt lys strømmer ind i boligen og skaber en åben og indbydende atmosfære.
Minimalistisk indretning
Forældreafdelingen er placeret som en trækasse på husets øverste niveau. Herfra får man et særligt kig ud over landskabet og en beskeden, men smuk udsigt til Roskilde Fjord i det fjerne. Denne private zone er skabt til fordybelse og afslapning med et soveværelse, badeværelse og walk-in-closet, adskilt fra husets øvrige rum.
Børneafdelingen, der ligger i sit eget niveau, er designet med plads til leg og samvær. Her er der tilføjet et multirum til børnene, hvor de kan lege og spille videospil.