Villa // JN

En villa ved åen designet med et koncept om at skabe en forbindelse til naturen og åen i baghaven.

Materialerne, der er valgt til boligen er nøje udvalgt for at understøtte det naturlige koncept. Træ spiller en central rolle både ind og ude. Facader står sorte med træprofiler i to forskellige størrelser, der tilføjer en moderne og elegant udtryk til boligen. Profilerne er strategisk placeret for at skabe en visuel opdeling og linje over vinduerne. Dette giver en dynamisk og interessant facade. Indtrækningen af vinduerne i facaderne tillader en mere effektiv udnyttelse af naturligt lys ved at reducere direkte sollys.

Ankomst til boligen.

Indvendig skabes et smukt sammenspil mellem materialer. Her møder det varme organiske træ, den kolde solide betonlignende vægge i en balance mellem de rå og det naturlige. Denne unikke kombination skaber en visuel og taktile kontrast, der tilføjer dybde og karakter til rummene.

Sigtelinje ned til åen.

Planløsningen er kendetegnet ved en enkel og minimalistisk tilgang. Boligen er blevet designet med fokus på at skabe interessante visuelle kig og forbindelser til den omkringliggende natur. Det åbne rum og lange kig skaber en følelse af uendelighed og inviterer naturen ind i boligen på en subtil og elegant måde. For at dele boligen op arbejdes der i designet med en kerne af træ, samt anvendelsen af varierende rumhøjder og niveauer, der bidrager til en naturlig opdeling af rummet. Dette skaber forskellige zoner med en differentieret rumlig oplevelse, atmosfære og funktionalitet.

For at skabe privatliv og afskærmning mod vejen er der integreret en carport og et skur i projektet udeområdet. Disse elementer tilføjer en ekstra dimension af funktionalitet, samtidig med at de skaber en følelse af privatliv og ro i haven. Udeområdet på den sydlige facade af boligen er designet med fokus på at udnytte den naturskønne udsigt mod øst, hvor åen strømmer forbi. En ganglinje i langs facaden skaber et langt kig ned til åen og skaber en forbindelse mellem boligen og det omkringliggende landskab. En træterrasse er tænkt som et multifunktionelt rum, der udnytter den optimale placering mod syd og med kig til åen.

Færdigheder

Indsendt den

29/06/2023