Villa // MN

Minimalistisk og funktionel arkitektur med enkelte former

I Roskilde har vi tegnet et nybyggerprojekt på en skrående grund. Designet har fokus på en bolig med sociale kernerum og med et minimalistisk og funktionel arkitektonisk udtryk. Måden der er arbejdet med boligens arkitektur, er at skabe uforudsigelige møder med arkitekturen. Med greb der overrasker de mennesker der oplever boligen. Dette ses udført ved mødet med boligen hvor facaden er trykket ekstra ud, for at skærme af, så man først oplever indgangspartiet når man runder hjørnet.

For at udnytte grundes potentiale og placering, er voksenafdelingen placeret som en trækasse ovenpå. Dette skaber en unik udsigt ud over landskabet med et lille glimt af vand i det fjerne. Dette kommer til at være et sted hvor forældre kan trække sig tilbage og finde ro i deres helt egen zone, hvor der er soveværelse, bad og walk-in-closet.

Et vigtigt ønske fra familien var en stor børneafdeling med plads til leg og samvær. Derfor er der i forbindelse med børnenes værelser lavet et multirum, de kan bruge til at spille videospil eller lege. hele børneafdelingen er placeret i sit eget niveau.

Ankomst

Overdækningen ved indgangspartiet afskærmer mod vildt vejr. Lamellerne byder overdækning op længere ude. Lamellerne skaber yderligere et interessant skyggespil i løbet af dagen.

Køkken

Spiseplads

Køkkenet er et centralt rum i boligen hvor familien skal kunne samles. Både deres lille familie men også når der inviteres til mange gæster. Der er derfor gjort plads til at spisebordet kan forlænges mod stuen.

Udemiljø om aften

I designet er udeområde opdelt i forskellige zoner, både med plads til boldspil og leg, men også afslapning ved spaområdet og sammenkomster på terrassen til en social grillaften. Facaderne er bearbejdet på en måde, så de åbner sig op mod haven, en kontrast til den lukkede facade mod vejen. Den åbne facade bidrager yderlige til masser af naturligt lys i boligen.

Terrassemiljø

Boligen set fra haven.

https://www.instagram.com/livsvaerk.nu/

Færdigheder

Indsendt den

14/04/2023