Vælg en side

profil

René Mallin

Indehaver, Tømrer og Bygningskonstruktør

René er uddannet tømrer og bygningskonstruktør med mere end 15 års erfaring blandt andet fra en af Danmarks største tegnestuer schmidt/hammer/lassen architects i Århus viderebringer René lysten til at skabe unikke projekter hver gang.

For at håndværkerne kan skabe gode byggerier kræves der et godt projektgrundlag og en skarp projektstyring. Det er her konstruktørens rolle kommer ind i billedet.

Det er specielt vigtigt for René, at processen i et byggeprojekt for en bygherre opleves godt og trygt – hele vejen til indflytning.    

– God arkitektur er for mig brug af ærlige materialer og sans for skarpe, unikke detaljer.

Amalie Sigaard

Arkitekt / Cand.polyt.arch

Amalie er uddannet arkitekt fra Aalborg universitet og har et ønske om at skabe oplevelser og rum af høj arkitektonisk kvalitet, der tilhører stedet, brugeren og som skaber rammerne for vores fælles liv og kulturarv.

Arkitektens rolle er at udfordre og skabe arkitektur der påvirker os på en gavnlig måde. Designet bliver udviklet i tæt dialog med bygherre, som kan følge processen gennem skitser og 3D modellering og kan se det endelig design inden første spadestik.  

– God arkitektur er et samspil mellem forskellige detaljer som skaber helheden. En bygning skal opleves med alle sanserne og skabe den rette stemning.

Tegnestuen

Tegnestuen er lokalt funderet i Aalborg ved det gamle Limfjordsværft.

Det rå og upolerede havnemiljø skaber en god og rolig stemning i området. Bygningerne står udvendigt nærmest urørte – som nok nogle af de sidste bygninger på havnefronten i Aalborg.

Disse omgivelser giver bl.a. inspiration til vores projekter.

Vi tager altid et uforpligtende møde med jer, da vi mener, at en god start for et projekt er vigtig for en god proces – helt fra første streg til færdigt byggeri.

På mødet drøfter vi jeres behov for rådgivning, så alt giver mening og I samtidigt føler jer godt mødt.

Derudover drøfter vi jeres ønsker til jeres projekt. Dette ift. bl.a. funktion, stil, budget og tidsplan. For os er det vigtigt, at vi tegner et projekt som økonomisk hænger sammen indenfor jeres budget – på den måde kan I have ro i maven inden opstart.

Adresse

Skudehavnsvej 30
9000 Aalborg

Send en besked

15 + 6 =